انجمن ایران ازاد

Kandidater til Frit Irans bestyrelse

– Du kan også på dette link og under “Om Frit Iran” læse de indkomne forslag til Genealforsamlingen lørdag, d. 30. 05. 10

MANIFESTATION PÅ VIBEVEJ, Lørdag d. 22.05.2010



Frit Iran holder generalforsamling

Dato: Søndag d. 30.05.2010 kl. (13:00 – 17:00)
Sted: Klostervængets Skole, Biskop Krags Vænge 7 – (tæt på Lersø Parkalle og Jagtvej).
Der er gode parkeringsmuligheder.

På generalforsamlingen skal der vælges 11 medlemmer til bestyrelsen og suppleanter. Bestyrelsen er det øverste organ mellem de årlige generalforsamlinger. Generalforsamlingen er kun for medlemmer, men medlemsskab kan tegnes i døren. Medlemskab koster 50 kr årligt.

De opstillede kandidater er (mandag eftermiddag sættes sidste beskrivelser op): Kandidatliste

De gældende vedtægter er: Vedtægter, Frit Iran.

Ændringsforslag til vedtægterne er: … (kommer op mandag)

Derudover fremlægger kassereren regnskabet for det foregående år, og bestyrelsen fremlægger forslag til budget for det næste år.

Foreløbig Dagsorden:

1. Valg af dirigent og referent
2. Godkendelse af dagsorden
3. Præsentation af kandidater & spørgsmål
4. Valg af stemmetællere
5. Regnskab & fremlæggelse af kassereren & revisoren
6. Behandling af indkomne forslag
7. Forslag til næste års budget fremlægges af bestyrelsen
8. Valg af bestyrelsesmedlemmer
9. Evt.

Frit Irans Bestyrelse,
30. april 2010

Imam Ali Moskeen på Vibevej

Frit Iran støtter mangfoldighed og alle demokratiske bevægelser, og går ind for alle former for demokratiske mindretals rettigheder – heriblandt behovet for moskeer for herboende muslimer. MEN vi er imod opførelsen af Imam Ali Moskeen for iranske regeringspenge, fordi:

1. Opførelsen af moskéen sker med det iranske folks penge uden det iranske folk er blevet adspurgt

2. Opførelsen af moskéen øger præstestyrets indflydelse i Danmark, og det kan vi ikke under nogen omstændigheder acceptere. Vi kan ikke tillade, at et styre, som forlængst har mistet sin legitimitet (hvis den nogen sinde har haft en sådan) pga. mange års brutal undertrykkelse af det iranske folk og med dets tilsidesættelse af det iranske folks basale rettigheder og vilje, dvs. undertrykkelsen af demokrati og frihed, får øget fodfæste i Danmark.

3. Opførslen af moskeen med regimets penge vil også åbne op for at regimet ikke bare bevarer, men øger dets nuværende indflydelse – bl.a. f.eks på valget af imamen i moskeen. Dette er komplet uacceptabelt.

4: Vi er bekymrede for hvorvidt moskeen vil blive et skandinavisk center for det iranske regime – som også vil tiltrække radikale kræfter, som det iranske regime i forvejen samarbejder med (såsom Hamas og Hizbollah). Dette vil være til skade for bådedet danske samfund, såvel som integrationen.

5. Et projekt som dette, der skal fremme det iranske folks interesser og kultur, bør også afspejle det virkelige behov hos herboende iranere, dvs., deres ønske om frihed, demokrati, integration og selvfølgelig den 2500 år gamle historie de er rundet af. Og med al respekt for folks individuelle tro – og naturligvis Islam, opfatter vi ikke en moské opført for regimets penge som særligt åben for disse ønsker.

Vi kan ikke se én gyldig, gangbar undskyldning for at opførelsen af moskéen bliver tilladt. og vi opfordrer derfor alle danske politikere til at tage stærk afstand fra projektet – og især regimet som finansierer det.

Frit Irans Bestyrelse
26/04-2010

Indsendt karikatur til Frit Iran af en dansk-iraner. Personen foran moskeen forestiller Irans åndelige leder, Khamenei.

Karikatur indsendt af dansk-iraner. Mullahen foran moskeen forestiller Irans åndelige leder, Khamenei.

MØDET I KØBENHAVNS BORGERREPRÆSENTATION d. 15. april 2010

Et klart rødt flertal stemte for lokalplanen og dermed for at sætte lokalplanen ud til høring i to måneder. Endelig vedtagelse forventes at ske i efteråret 2010 ved en endelig afstemning i Københavns Borgerrepræsentation.
Læs om vedtagelsen og baggrundsmaterialet for vedtagelsen her

Hvad stemte medlemmer af Borgerrepræsentationen:

35 medlemmer stemte for: Alle tilstedeværende medlemmer af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten (med undtagelse af Jaleh T.) stemte FOR udbygning til stormoske.

7 medlemmer stemte imod: Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti stemte IMOD udvidelse til stormoske.
6 medlemmer undlod at stemme: Venstre og Jaleh Tavakoli UNDLOD at stemme for eller imod

Fællesinitiativ: “Nej til Irans Prestige Projekt (Stormoske)”

Frit Iran er en del af FÆLLESINITIATIVET “Nej til Irans Prestige Projekt (Stormoske)” sammen med Bogklubben Pooyandeh, Foreningen til støtte for Studerende og Darawish, Initiativet for Solidaritet med den Iranske Befolkning og Støttekomittéen for politiske fanger fra Iran.

Fællesinitiativet vil indtil den endelige vedtagelse i efteråret 2010 bistå alle politikere i at sætte sig bedre ind i sagen: FOR-stemmerne beror på en del misforståelser og misinformation hos mange politikere.

Facebook: Fællesinitiativets facebook-gruppe

Læs mere:
11.04.10: Fællesinitiativets Pressemeddelelse,
12.04.10: Initiativets brev til Københavns Borgerrepræsentation,

Info og kontakt:
Talspersoner for fællesinitiativet,
Hussein Ferdowsipour: 30251592,
Lilla Jahani: 41280793, lilla@fritiran.dk

27.04.10, Overborgmester Frank Jensens svar til Fællesinitiativet m.fl.:

“I forhold til debatten om en udbygning af moskeen på Vibevej, så er det ikke en kommunal opgave at vurdere, hvem der skal drive moskeen – eller hvordan den er finansieret. Det har kommunen ganske enkelt ikke lovhjemmel til, jf. Grundlovens paragraf 67. Foreningen Ahlul Bait driver allerede en moske på Vibevej og er anerkendt som trossamfund af Justitsministeriet. Og eventuelle begrænsninger i religiøse trossamfunds rettigheder er en statslig opgave og ikke en kommunal opgave. Kommunens rolle i sagen vedrører udelukkende, om den foreslåede bygning lever op til kravene i kommuneplanen, og hvorvidt bygningens æstetiske udformning er forenelig med områdets øvrige karakter. Vi vurderer, at den foreslåede bygning opfylder disse krav og derfor stemmer vi ja til forslaget. Vores beslutning er truffet på baggrund af planlovens bestemmelser.”

Avis-artikler og -debatter:
14.04.10, Hussein Ferdowsipour (talsperson for Initiativet): “Nej til Irans propaganda-moské”
21.04.10, Den iranske ambassadens svar: “Grundløse beskyldninger om moské”
02.05.10, Hussein Ferdowsipours modsvar:
“Jo, Iran står bag Københavns ny moské”,

02.05.10, Jaleh Tavakoli (Bestyrelsesmedlem i Frit Iran & Medlem af Kbh. Borgerrepr. for Enhedslisten): “Præstestyrets trusler”.

Artikel og video: Ekstra Bladets dækning af demonstrationen d. 15.04.10 foran Rådhuspladsen.

MERE INFO OM VIBEVEJ 25-29

BYGNINGERNE PÅ VIBEVEJ 25-29 er den iranske stats prestige projekt (se fakta forneden om relationen) og desværre har de udsigten til at blive omdannet til Danmark første ”rigtige” moske. Det er ikke mindst ærgerligt for de mange demokratiske muslimer i København.

Vi OPFORDRER derfor muslimer til at boykotte moskeen, da den ejes af et regime som er undertrykkende overfor alle religiøse minoriteter, kvinder, homoseksuelle og alle anderledes tænkende i Iran. Regimet fængsler, torturerer og endda henretter dissidenter fra alle ovenstående grupper.

Stormoskeen bliver altså ikke et udtryk for positiv integration, men blot det iranske regimes forlængede arm (se fakta forneden om Iran). Et regime som i høj grad misbruger moskeer politisk og som i årevis er blevet frygtet af eksiliranere i Danmark.

Fx linker moskeens hjemmeside i Danmark til bl.a. Seyyed Ali Khamenei som er præstestyrets åndelige leder og den absolutte magthaver i Iran, under emnet ”lærdes sites”, derudover linkes også til regimets andre præster og til regimets statslige engelsksprogede nyhedsside.

FAKTA OM RELATIONEN ML. VIBEVEJ 25-29 OG DET IRANSKE REGIME

Fællesinitiativet tager afstand fra det iranske regimes økonomiske involvering i dette store prestige projekt i Danmark til de formodede 50-60 millioner kr.

Ifølge Tinglysningens oplysninger fra 2001 er den daværende iranske ambassadør, ejer af Vibevej 25 – 29, hvor den nuværende Imam Ali Moske ligger. Det er denne moske der skal bygges om til en stormoske i shiitisk stil.

Af oplysningerne på www.tinglysning.dk fremgår flg.:

“Foreningen “Ahlul Bait i Danmark”, hvorunder Imam Ali Moskeen og Islamisk Kulturcenter alle er beliggende på Vibevej 25-29, 2400 KBH NV..”

Følgende er et resume af oplysningerne på TINGLYSNINGENS hjemmeside:

Areal: 2937 m2,
Købesum: 8.000.000 DKK, Dokumenttype: Ejerpantebrev, Hovedstol: 8.500.000 DKK,

Kreditorer: Foreningen ”Ahlul Bait i Danmark”, Meddelelseshavere: Ambassadør Nasser Jafar Ali Jasbi. Underpant: Underpantsbeløb: 8.500.000 DKK, Underpantshavere: Ambassadør Nasser Jafar Ali Jasbi, Tilægstekst: Anmeldt fuldmagt, Fuldmagtsomfang: hæftelse, Fuldmagtshaver: Ambassadør Nasser Jafar Ali Jasbi.

TIDLIGERE AKTIVITETER OG INFORMATIONER:

PROTESTAKTION imod Irans propaganda-projekt i København NV

Sammen med resten af Fællesinitiativet demonstrerede Frit Iran på Rådhuspladsen 15.04.10 imod det store iranske propaganda-projekt, Stormoske på Vibevej

Ekstra Bladets dækning af demonstrationen d. 15.04.10 foran Rådhuspladsen

TALERE:

- Farrokh Jafari, Talsperson for Fællesinitiativet ”Nej til Irans prestige projekt: Stormoske”

- Jaleh Tavakoli, Medlem af Borgerrepræsentationen

- Lars Aslan Rasmussen, Medlem af Borgerrepræsentationen

- Firoozeh Bazrafkan, kunstner og iraner.

FARSI: Davatnamah

Nowrooz-fest på Rådhuset

Tusind tak for en god fest på Rådhuset.

Vi er som medarrangører dog også rigtig kede af at der var pladsproblemer og at mange måtte vende hjem igen.

Det kan vi selvfølgeligt ikke beklage nok, men vi vidste ikke at der ville komme så mange.

Der var plads til 400 gæster men der kom ca. 600 – 700 gæster, og allerede lidt før kl. 17 var der fuldt hus.

Næste gang er det nok bedst med rigtig tilmelding.

MKH og godt nytår,

Frit Iran

Dansk-Engelsk videoreportage om dagen fejret forskellige steder i København – lavet af Omid Mahdavi

Iransk Videoreportage – af Omid Mahdavi:

Iransk politisk teater

27.02.10, Lyngby Kulturhus

Iransk videoreportage fra dagen – lavet af Omid Mahdavi

Demonstration 11. februar

Iransk videoreportage fra demonstrationen – lavet af Omid Mahdavi

Nogle af de mål de danske politikere beskrev på demonstrationen:

Danmark skal igennem FN, EU og andre organisationer forlange at:

- Alle politiske fanger løslades øjeblikkeligt.

- Fuld respekt for ytrings- og forsamlingsfriheden.

- Der iværksættes en uafhængig FN undersøgelse af overgrebene.

- Der udskrives nyt præsidentvalg.

- Der fastsættes en dato for en Iransk folkeafstemning om en ændring af det politiske system.

- Indførelse af økonomiske sanktioner overfor revolutionsgarden og dens virksomheder.

- EU forbyder virksomheder, at sælge produkter, der hjælper Præstestyret til at overvåge eller undertrykke befolkningen.

Læs talerne her: Jeppe Kofod, Udenrigsordfører (S), Tue Magnussen, RCT. Christine Lundgaard, Spidskandidat & Hovedbestyrelses-medlem (Enhedslisten).

Fremsendte taler og digte: Farshad Kholgi: Morgendagens Håb (Omide Farda). Digt: Bjarne Kim Pedersen – Skriv grønt for iran.

Tak til alle deltagere og talerne til demonstrationen på Christiansborg Slotsplads. Tue Magnussen, RCT. Erik Boel, Europabevægelsen. Jeppe Kofod (S) og Søren Espersen (DF). Kamal Qureshi (SF), Marjan Ganjjou (KF). Christine Lundgaard, EL).

Og til sangerne for deres gode politiske sange: Anis Moin, Kami & Ali Soufi, samt Ashkan (rapper & aktivist).

11. februar (22 Bahman) i Iran:

Demokratibevægelsen i Iran gik trods dødstrusler på gaden på regimets 31. års jubilæumsdag, hvor der pt er rapporteret om én dræbt demonstrant. Flere hundrede blev anholdt, herunder oppositionsledere og deres familier.

Udtalelser fra faglige og politiske organisationer om situationen i Iran: Dansk Journalistforbund, Amnesty International

Artikler: Demonstranter beskudt.

Videoer: Pga. begrænsninger på nettet er kun få og korte klip lagt på nettet, fx nedenstående.

Mand tæskes. Åndelige lederes billede nedrives. Demonstration centralt i Teheran. Metro-protest. Reformistleder (Karoubi) og støttere angribes

Se flere videoer på facebookgruppen Free Irans videosektion, bl.a. det massive politiopbud – nærmest undtagelsestilstande, “Huge numbers of security forces, 11th Feb”

31. års “jubilæum”

Den iranske ambassade fejrede den islamiske revolution i 1979 i Experimentarium søndag d. 07.02.10. Imens stod over 100 protesterende i timevis udenfor for at vise at der intet er at fejre. Bølgerne gik højt på et tidspunkt og en ansat på ambassaden blev smurt ind i æg af en demonstrant. Vi har fundet en artikel om demonstranten (Ashkan) her. [farsi]دیشب ساعت 3 نصفه شب اشکان آزاد شد و رفتار پلیس هم باهاش خیلی خوب بوده

Se iransk videoreportage lavet af Omid Mahdavi under den hidtil mest heftige pro-iranske demonstration i Danmark.

Demonstrationen imod henrettelser,

28.01.10 foran Christiansborg.

Billeder fra demonstrationen som afholdtes i protest over to henrettelser i Teheran samme dag.

Læs mere om baggrunden for demonstrationen her: Iran henretter de første demonstranter”, Politiken.dk, 28.01.10

De to henrettede iranere 28.01.10 (hvoraf den ene var under 18 år da han blev anholdt for over to år siden:null

Tak til alle deltagere – særligt tak til talerne Steen Gade (udenrigspolitisk ordfører, SF) og Villo Sigurdsson (tidl. byplansborgmester i København).

Regeringen bør og kan lægge meget mere diplomatisk pres på det iranske regime – den iranske ambassade bør lukkes. Samtidigt bør økonomiske sanktioner indføres over for den indflydelsesrige revolutionsgarde (Sepah Pasdaran).

Artikler: Flere og flere får dødsstraf i Iran

På dansk: kristeligt-dagblad.dk, 08.01.10

På engelsk: persian2english.com, 10.01.10, amnesty.org, 10.01.10, televisionwashington.com, 05.01.10

30 mødre til dræbte demonstranter fængslet: Ni af disse 30 er under lægelig behandling pga. tortur: – ekstrabladet.dk, 10.01.10

Over 40 anholdt efter demonstration i Iran: Det sker efter offentliggørelse af billeder fra blodig demonstration d. 27. december ritzau, 19.01.10

Tak til alle demonstranter d. 2. jan.

Vi mindedes de faldne ofre samt de iranske politiske fanger ved at tænde lys.

Aktionen skete samtidigt d.2. & 3. januar, i foreløbigt 27 andre byer verden over – se oversigt på united4iran.org

Tidligere nyheder fra Iran: 31.12.09 (BBC, engelsk): Nobelprismodtager Shirin Ebadi presses ved at hendes søster anholdes, 30.12.09 (pol.dk): Mousavi og Karoubi formodes anholdt

Video: Demonstrant påkøres af politi i Teheran (28.12.09), Demonstranter påkøres af politi i Yazd (07.12.09)

Tak til alle de der deltog i vores demonstrationer 27. og 28. december

Og tak til især de danske politikere der deltog med kort varsel d. 28. december:

Karen Jespersen MF for Venstre

Steen Gade MF for Socialistisk Folkeparti

Marjan Ganjou, danskiraner valgt i byrådet i Høje Tåstrup for De Konservative

Lars Aslan Rasmussen fra Socialdemokraterne i Københavns BR

Eva Flyvholm, udenrigspolitisk medarbejder og medlem af HB i Enhedslisten

Rasmus Jarlov MF for De Konservative

Se videoer fra demonstrationerne i København forneden

Demonstrationerne i Iran i søndags, var de mest omfattende siden i sommers efter præsidentvalget.

15 demonstranter meldes dræbte i løbet af dagen, heriblandt Mousavi’s nevø, hvis lig senere er forsvundet.

Politiet i Iran åbnede ild imod demonstranterne mange steder, men der var for første gang også meldinger om at politiet flere steder nægtede at adlyde ordrer om at angribe demonstranterne. Det faldt også sammen med at demonstranterne for første gang forsvarede sig imod politiet, og endda i visse tilfælde var i stand til at overmande dem.

En tribute til de der har mistet livet i demonstrationer i Iran.

De er de sande helte! Vi sender alle de modige demonstranter vores kærlige tanker fra København. Commemorating the fallen Heroes of the Democracy Movement of Iran in Copenhagen, Denmark 28th. Dec 2009

Copenhagen Denmark 27th. Dec 2009

TV Avisen, 27.12.09: Demonstrationen foran den iranske ambassade i København.

Se links, billeder og videoptagelser af demonstrationerne i Iran forneden

bbc video reportage

bbc billederfølg med minut for minut på persisk på dette eksterne link

This entry was posted on Thursday, November 26th, 2009 at 10:47 and is filed under Nyheder. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. Both comments and pings are currently closed.

Comments are closed.